KOM MED I VORES TEAM 

Foto: Rikke Mikuta

DET VI ARBEJDER MED

Se listen af jobs herunder


Når vi opholder os i naturen på en nærværende måde, har det en række positive effekter på vores mentale sundhed (1). Hos NNA uddanner vi mennesker, der kan guide andre til en god kontakt med naturen - og med sig selv - via skovbad. De studerende er alt fra psykologer, terapeuter, kunstnere, kommunalt ansatte og folk, der ønsker at tage en personlig rejse ind i naturen.


Skovbadet er en japansk tradition, hvor man opholder sig stille og nærværende i skoven. Her “bader” man så at sige i den omgivende skov (med tøj på).


NNA er stiftet af biolog og Ph.d. Thuri Kledal. Thuri har altid været kontakt med naturen og sad som en succesfuld biolog i en forskerstilling, da hun mærkede et opgør med det konventionelle arbejdsliv prikke hende på skulderen. Hun endte med at tage til Japan, hvor skovbad dyrkes og forskes i, og her undersøgte hun skovbadets videnskab og anvendelse. Siden har hun taget en lang række uddannelser indenfor økopsykologi, naturterapi, stresshåndtering og ledelse. Hun sidder i advisory board for Trybe Ecotherapy i USA og er grundlægger af Foreningen for Nordiske Skovbadsguider i Danmark.


NNAs hovedkontor ligger i dejlige lokaler i kontorfællesskabet Stationen.Co på Sorø Station.

Aktuelle jobs

Brænder du for at formidle om naturens effekter på mental sundhed? Nordic Nature Academy NNA søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdeling


Nordic Nature Academy - uddannelser til naturbaseret mental sundhed

Når vi opholder os i naturen på en nærværende måde, har det en række positive effekter på vores mentale sundhed (1). Hos NNA uddanner vi mennesker, der kan guide andre til en god kontakt med naturen - og med sig selv - via skovbad. De studerende er alt fra psykologer, terapeuter, kunstnere, kommunalt ansatte og folk, der ønsker at tage en personlig rejse ind i naturen.


Skovbadet er en japansk tradition, hvor man opholder sig stille og nærværende i skoven. Her “bader” man så at sige i den omgivende skov (med tøj på).


NNA er stiftet af biolog og Ph.d. Thuri Kledal. Thuri har altid været kontakt med naturen og sad som en succesfuld biolog i en forskerstilling, da hun mærkede et opgør med det konventionelle arbejdsliv prikke hende på skulderen. Hun endte med at tage til Japan, hvor skovbad dyrkes og forskes i, og her undersøgte hun skovbadets videnskab og anvendelse. Siden har hun taget en lang række uddannelser indenfor økopsykologi, naturterapi, stresshåndtering og ledelse. Hun sidder i advisory board for Trybe Ecotherapy i USA og er grundlægger af Foreningen for Nordiske Skovbadsguider i Danmark.


NNAs hovedkontor ligger i dejlige lokaler i kontorfællesskabet Stationen.Co på Sorø Station. Som en del af vores team vil du komme til at formidle vigtig viden om naturbaseret sundhedsfremme og det internationalt kendte skovbad. Derudover vil du kommunikere om vores uddannelse til potentielle studerende.


Din profil

Vi ønsker at finde én, der brænder for digital kommunikation og for at skabe visuelt fængende og tekstligt stærkt content. Du skal med andre ord føle dig som en fisk i vand på de sociale medier. Hvis du har et kald på at formidle om naturforbindelsen, naturens gavnlige effekter på mental sundhed, og hvis du vil være med til at skabe en positiv forandring for klimaet, er dette et sted for dig. Du:


  • Er kommunikationsstuderende eller lignende
  • Er stærk digitalt og er skarp på de sociale medier
  • Har styr på stavning og grammatik på dansk
  • Brænder for at formidle æstetisk og sprogligt korrekt
  • Brænder for at formidle om naturens effekter på mental sundhed
  • Har en god fornemmelse for etik - du forstår at skrive sandfærdigt og at opretholde retningslinier for brug af videnskab (i NNA hviler vores formidling altid på et videnskabeligt grundlag. Vi overdriver ikke, og vi henviser til videnskabelige artikler som belæg for det, vi siger)


Det er en fordel, hvis du har kendskab til 

  • Canva
  • Simplero
  • Google docs
  • Instagram, Facebook og LinkedIn
  • Billed- og videobehandling


Dine opgaver i NNA

  • Udarbejdelse af content - billeder, video og grafik samt tekst
  • Poste content på de sociale medier
  • Sætte nyhedsbreve op og sende ud til nyhedsbrevsliste
  • Korrekturlæsning
  • Lave mindre justeringer på website


I NNA får du primært hjemmearbejdsdage med få fysiske mødedage om året, hvor hele teamet lægger strategi og mærker den gode, fælles arbejdsånd. Vi afholder ugentlige, online møder, hvor vi planlægger content. Den formidling, vi producerer, foregår gennem sparring og feedback, så det, vi sender ud, bliver grundigt gennemarbejdet. Du vil løbende få feedback, og der er mulighed for stor faglig udvikling i disse processer. Jobbet er op til 10 timer om ugen.


Din personlige og faglige udvikling

Hos NNA kommer du helt tæt på, når vi skaber content, og du får et stort ansvar for vores platforme. Du vil få omsat din teori fra studiet til praksis og lære en masse greb, som du kan tage med dig, uanset hvilken kommunikationsstilling, du sidenhen vil komme til at besidde. Du vil blive oplært af vores kommunikationsansvarlige og få vejledning løbende i dit arbejde.


Som studentermedhjælper hos os er du velkommen gratis på vores guidede skovbade året rundt. Her kan du selv mærke skovbadet, og du kan opnå ro og velvære i naturen. Dette kan give anledning til refleksion, indsigt, nærvær og inspiration.


På vores kvartalsvise møder får du fuld forplejning, og du bliver en del af vores ildsjæle-team, der med forskellige kompetencer og profiler brænder for at formidle om naturens effekter på mental sundhed.


Er det dig? Eller kender du én, der passer til os?


Tøv ikke med at ansøge, eller dele opslaget. Stillingen besættes snarest muligt.


Vi glæder os til at tage imod et nyt menneske og at udbrede vores budskaber endnu mere.

Send dit CV og en motiveret ansøgning til info@naturrefugium.dk med emnet "ansøgning"



Ansættelsessamtaler afholdes løbende med start enten 1/12 eller 1/1.


Læs mere på

www.naturrefugium.dk

Instagram: https://www.instagram.com/naturrefugium/

Facebook: https://www.facebook.com/Naturrefugium

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/75537193/admin/feed/posts/


Spørgsmål

Kontakt direktør Thuri Kledal på thuri@naturrefugium.dk eller på mobil 26180633.


Referencer

(1) Hansen, M. et. al. (2017): Shinrin-Yoku (Forest Bathing) and Nature Therapy: A State-of-the-Art Review. Int J Environ Res Public Health. 2017 Aug; 14(8): 851. 

Published online 2017 Jul 28. doi: 10.3390/ijerph14080851

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28788101/