Tilmeldt, hvad nu?

Se vigtige informationer og pakkeliste herunder

PAKKE- OG UDSTYRSLISTE 

TIL UNDERVISNINGSMODULER, RETREATS OG 24 TIMERS NATURTERAPI/SKOVBAD



Beklædning

Når du pakker, er det en god ide at tænke på, at det tøj, du tager med, skal være nok til, at du kan klare dig i det værst tænkelige vejr, hvis du tager det hele på samtidig.


Derudover skal du have to par ekstra sokker og et ekstra sæt undertøj med. Fordelen ved uld er, at det er lugthæmmende og kan holde lidt fugt og varmer, selvom det er vådt. Fordelen ved syntetiske materialer er, at de er lette og tørrer hurtigt, så det kan være en god ide at have lidt af begge dele.


Medbring fx følgende:

  • En-to tynde fleecetrøjer eller lignende, fx en skjorte du kan bruge som isolerende mellemlag
  • En tykkere sweater eller fleece
  • Vandre-/fritidsbukser/cowboybukser eller lignende
  • En-to uldundertrøjer (evt. en kort- og en langærmet)
  • Undertøj (evt. lange uldunderbukser, særligt forår)
  • To par uldsokker
  • Hue, hat eller kasket
  • Halsrør/halsedisse
  • Handsker
  • Skaljakke
  • Skalbukser/regnbukser
  • Evt et regnslag

 

 

Hygiejne

Det er meget individuelt, hvor meget man har behov for. Men vær opmærksom på, at god hygiejne og komfort ofte går hånd i hånd.

  • Desinficerende gel/håndsprit
  • Personlige toiletsager (fx tandbørste, tandpasta, sæbe, håndklæde, bind, børste/kam, solcreme og myggebalsam af æteriske olier)
  • Plastpose til skrald
  • Vådservietter uden plastik (er gode til klatvask og andre praktiske gøremål)
  • Sportstape eller støttebind
  • Medicin, hvis du har brug for det

 

Overnatning og lejrudstyr

Medbring:

  • Telt, tarp og/eller hængekøje alt afhængig af, hvordan du vil overnatte, fx om du sover i shelter
  • Liggeunderlag
  • Sovepose (kunst er mest praktisk, hvis det er meget fugtigt i vejret)
  • Lagenpose
  • Liggeunderlag
  • oppustelig hovedpude
  • Evt et fåre/rensdyrskin
  • Pandelampe

 

 

Køkkengrej

Du kan vælge at lave mad over bål eller fx Trangia med sprit eller gas. Vær opmærksom på, at der som udgangspunkt kun tændes bål om aftenen, så vi sparer på træet.

  • Kogegrej
  • Tændstikker, lighter eller strygestål
  • Spisegrej (kop, tallerken og bestik)
  • Termokande og vanddunk
  • Kniv/dolk
  • Opvaskemiddel og -svamp

 

Mad og drikke

Mad fylder meget og kan øge vægten af din oppakning betydeligt. For lidt mad eller for kedelig mad kan også indvirke på helhedsoplevelsen af moduler og vandreture.

Følgende ting er typisk gode at have med både til undervisningsmoduler og vandreturen:

  • Kogte æg
  • Lidt grøntsager og frugt
  • Fedtstof
  • Evt frysetørrede retter – færdigkøbte eller hjemmelavede
  • Udblødte bønner på dåse
  • Havregryn/müsli evt. blendet, så de hurtigere bliver til grød i kogt vand
  • Knækbrød/tortillas/rugbrød/kiks
  • Spegepølse, konserves, honning og tun eller makrel på dåse
  • Krydderier
  • Snacks: Stenalderbrød, müslibarer (evt. hjemmelavede) og nøddeblanding

 

 

Diverse praktisk udstyr

  • Førstehjælpsgrej medicin og allergipiller
  • væskeblære til to liter vand
  • Siddeunderlag

 

Eventuel

  • Powerbank
  • Lette sko, sandaler eller klipklapper til lejren
  • En lille klokke (til undervisningsmoduler)
  • Kikkert


NATURENS ELEMENTER

Hvordan forbereder du dig til naturterapi og kreative processer i naturen?


  • Naturen byder på både råkoldt vejr, våd sjap, en klar frostdag, sol og varme – vi er ude i alt slags vejr. Kun lyn, torden og snestorm kan betyde ændring af forløbet.
  • Pak altid ud fra vejrudsigten.
  • Hvis du ikke hører andet, så kig på listerne herunder og få gode råd til din forberedelse.
  • Sikkerhed: Du bevæger dig ud på eget ansvar. Husk altid at tjekke for flåter senest 24 timer efter, vi har været afsted.


PAKKELISTE


Til 3 timers terapi og Nordisk Skovbad

Fodtøj og tøj efter vejret. Er det koldt, og du skal være afsted i 3 timer, så vær forberedt på både at kunne sidde stille og vandre kortere ture.

Lag på lag, så du både kan tage lidt ekstra på og lidt af. Tænk på, at du skal kunne have det behageligt, selvom du sidder helt stille i længere tid.


Vandresko, vandrestøvler eller sportssko: Sørg for, at de sidder godt på foden, da underlaget ofte er ujævnt, med mindre andet aftales.

En lille dagsrygsæk med evt. regnjakke og evt. solhat/kasket, solbriller, solcreme. Husk evt. også badetøj og håndklæde på ture, hvor vi er ved stranden.


Vinter: Husk uldne strømper, evt uldent undertøj, en varm sweater, overtøj der er vind og vandtæt. Hue, vanter og tørklæde.

Tænk på, at du skal kunne have det behageligt, selvom du sidder helt stille i længere tid.


En vandflaske med mindst 1 liter vand. Snack: Ren, mørk chokolade, bananer, abrikoser, nødder – gode magnesiumkilder til brugte vandremuskler og hjernecellerne.



Retreats med overnatning

– Udover oppakning til 3 timers terapi (se øverst)

Medbring en rygsæk, der indeholder:

  • Varm sovepose
  • Liggeunderlag
  • Ski-undertøj
  • Toiletpapir
  • Spisegrej med kop
  • Tændstikker
  • Regnslag
  • Varm hue
  • Kniv
  • Evt. vanter
  • Et par ekstra sokker
  • Vandrestøvler
  • Varmt tøj
  • Nem drikkeflaske til 1 liter
  • En pandelampe
  • Notesbog
  • Evt medicin