I Naturrefugium er der fokus på at du, har det, der skal til for at komme videre i tilværelsen mere vidende og klogere på dig selv, når du er klar til det. Med naturterapi opnår du en indre naturlig tilstand hvor det er nemmere at lytte til hele dig - som den hele og sammensatte person du er - uden at gå på kompromis med netop det der gør dig til den du er. Naturassisteret terapi har en evne til at gøre det muligt for dig at se klart og gøre dig og de problemer du bakser med tydelige for dig selv. Når du siger ja til naturterapi, siger du ja til at opleve en dybdegående effekt på både krop og sind.
Naturassisteret terapi kan
Behovet for naturterapi er ofte være affødt af stress, udbrændthed og depression. Interessen for naturterapi kan også bunde i et ønske om personlig udvikling og længsel efter dybere oplevelser i naturen.
I naturterapi er du helt tæt på det du er helt afhængig af for at eksistere, selvom vi godt kan engang imellem kan glemme, at vi er 100% afhængige af og en del af naturen. Det giver sig selv når du trækker vejret!
Når vi er derude vil du røre træerne og planterne, trække vejret i frisk luft og dufte blomsterne, lytte til fugle, der synger eller vinden, der bevæger sig gennem bladene, observere landskabet omkring dig eller smage på vilde bær. Du vil mærke blæsten bide og regne køle dine kinder eller solen varme din hud. Årstiderne og solens bevægelse fra øst til vest, der med sikkerhed vil gentage sig og skabe en rytme, er med til at skabe resonans i både mennesker, dyr og planter. Det i sig selv kan bringe dit indre i ro. Du finder ind til dig selv og din integritet og det der er rigtigt for dig. At finde ro i dig og med det du rummer. Du vil begynde at opleve livet igen, din gnist og energi – og evne til at finde de bedste løsninger for dig og det du står overfor eller med.
Du vil igen handle udfra din indre visdom.
Sansninger i naturen gør det nemmere at komme væk fra tankerne og ned i kroppen og det giver flere muligheder for at opleve aha oplevelser og indsigter. Vi erfarer ofte at man tydeligt mærker en bedring. Det kan være ganske få stimuli, sansninger eller ændringer eller en sætning eller et ord der gør forskellen og skaber en forståelse for din tilstand, og en erkendelse af hvad der er godt for dig. Du kommer tættere på din egen solide kerne, mærke dig mere ground'et og stærk. Hvem har ikke lyst til at opleve det?
Som naturterapeut er det den fornemste opgave at faciliterer processer i naturen der gør det muligt for dig - at se dig selv fra nye vinkler, opleve roen i kroppen og finde ind til det der er vigtigst for dig. Processerne finder sted midt i naturen, i alt slags vejr, i variende landskaber og gennem en række forskellige metoder. Fælles for mange af de måder vi arbejder på er at vi som indledning finder ro i naturen, og afhængigt af behov fortsætter vi med en eller flere aktiviteter som passer til dig.
Alle forløb foregår klientcentreret - hvilket vil sige at jeg tager udgangspunkt i den problematik du kommer med og har brug for hjælp til.
Derfor er alle forløb individuelt tilrettelagt, med mindre man vælger at deltage i et gruppeforløb. I et gruppeforløb kan du lære om dig selv gennem andres erfaringer.
I nogle tilfælde vil en længere sceance give mening. Ved en overnatning i naturen vil naturterapeuten være tilstede fra man mødes om eftermiddagen og indtil efter aftensmad. Derefter er naturterapeuten i nærheden af, der hvor du skal overnatte, og du er derfor i trygge hænder under hele forløbet - med mulighed for også at afprøve egne grænser i forhold til at være alene i naturen om natten. Man mødes igen om morgenen og fortsætter terapien indtil typisk kl 11 næste dag, med mindre andet er aftalt. Aktiviteterne undervejs vil varierer fra person til person.
Terapi og coahing starter altid med en uforpligtende samtale over telefonen hvor vi sammen finder ud af hvad der er den bedste måde at starte forløbet på, for dig. Derefter får du en præcis adresse til det sted vi mødes i naturen. Den første gang bliver du introduceret til stedet og du bliver guidet til afslapning og ro i kroppen.
En naturterapisession varer en time de første par gange. Derefter bliver sessionerne lidt længere for hver gang vi mødes.
Ønsker du en terapi med tid til fordybelse, kroppens reaktioner, afslapning og kontemplation anbefales et 24 timers retreat inklusiv overnatning i naturen.
Der oprettes gruppeforløb ad hoc. den bedste måde at holde dig orienteret om næste gruppeforløb er ved at skrive dig op til nyhedsbrev.
Der er min. 3 - max. 8 deltagere på hvert hold. Hvert hold mødes 6 gange af 3 timers varighed.
Ring eller sms på +4526180633 for aftale, eller send os en email hvis du vil høre mere om dine muligheder.
NaturrefugiumTM
Når du henvender dig til Naturrefugium med din mail, sms eller ringer, opbevarer vi kun dine kontakt-info, så længe du tillader det. Vi opfylder gældende GDPR regler.
Bringer naturen tættere på dig og dig tættere på naturen, så du på alle planer får det fulde udbytte af livet.
Modtag informationer og nyheder fra os, tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Copyright Naturrefugium